forskningForskning

Healingsmassage kan måske betegnes som en form for alternativ behandling, men det er konstateret gennem forskning at det reducerer stress, angst, depression og aggressiv adfærd, det fremmer immunforsvaret og healing, det sænker hjertefrekvensen og blodtrykket og forbedrer luftstrømmen hos astmatikere, uden bivirkninger fra medicin.
Massage forbedrer årvågenhed, vi bliver mere rolige og bedre til matematiske udregninger, det viser EEG målinger, massage gør os altså bedre til at handle i stressede situationer på en mere rolig og velovervejet måde.

Hos for tidligt fødte børn kan blid massage medføre en kraftig vægtøgning, helt op til 47% i nogle tilfælde. Og når moderen masserer sit barn bliver hun også mere rolig og i bedre humør.

En simpel berøring
Det første sprog vi lærer er berøring, og det kan ifølge nyere forskning mere end ord.
En enkelt berøring såsom et klap på skulderen, en High Five, eller et kram kan betyde bedre resultater, når man skal præstere i f.eks. sportskampe.
Årsagen kan være at når hjernen ikke har travlt med at være stresset er den bedre til at løse problemer.
“Vi tror, at mennesker opbygger relationer netop af denne grund, at vi fordeler problemløsning på tværs af vores hjerner,” “Vi er skabt til bogstaveligt talt at dele stress belastningen, og det er det signal, vi får, når vi modtager støtte gennem berøring“.
Et sympatisk klap på skulderen fra lægen  når en patient havde været til konsultation, gav eksempelvis en oplevelse af at konsultationen havde taget dobbelt så lang tid.
Hvis en High Five eller noget tilsvarende faktisk kan forbedre ydeevnen, på sportspladsen eller på kontoret, kan det være, fordi det mindsker stress. Eksempelvis kan et kram på over 30 sekunder frigive hormonet oxytocin, også kaldet kram-hormonet eller kærligheds-hormonet, der hjælper med til at skabe en følelse af tillid, og  reducerer niveauet af stresshormonet cortisol.

Relateret læsning:
Touch Research Institute